Eleverne får erfaringer med dialog i praksis.
Eleverne kan skelne mellem dialog og diskussion.
Eleverne får erfaringer med dialog i praksis.
Eleverne kan skelne mellem dialog og diskussion.
15-30 årige
30-45 minutter
God gulvplads
Evt. malertape til at dele rummet i fire kasser.
Udarbejd spørgsmål, som er relevante for målgruppen.
Trin 1
Læs spørgsmålet og svarmulighederne op og tildel hver svarmulighed et hjørne i lokalet.
Trin 2
Bed eleverne om at stille sig i det hjørne af rummet med det svar, de er mest enige i. De skal beslutte sig uden at tale sammen eller forklare sig. Giv gerne et minuts tænketid.
Trin 3
Når alle har stillet sig et sted, får eleverne 3-5 minutter til at tale med andre i samme hjørne om, hvorfor de har valgt at stå der.
Trin 4
Nu skal grupperne skiftes til at dele nogle af argumenterne for deres holdning. Sørg for at eleverne ikke afbryder hinanden.
Trin 5
Herefter kan grupperne stille spørgsmål til hinanden. Sørg for at spørgsmålene er konstruktive.
Trin 6
Inden øvelsen slutter får alle mulighed for at skifte plads, hvis de har ombestemt sig. Hvis nogen flytter sig, spørg da ind til, hvad der fik dem til at skifte holdning.
Opsamling
Lav en fælles opsamling i klassen ud fra følgende spørgsmål:
a. Hvordan var det at lave øvelsen?
b. Hørte I nogle argumenter, der overraskede jer eller som I ikke kendte?
c. Hvordan er det at udtrykke sin holdning, når man står sammen med andre, der overordnet set er enige?
d. Hvordan var det at være i en stor gruppe? Lille gruppe?
e. Var samtalerne dialog eller diskussion?
Brobygning handler om at skabe forståelse og forbindelse mellem mennesker med modsatte holdninger. Uenighed er en forudsætning for brobygning og en mulighed for indsigt, selvom det kan være udfordrende. At være brobygger kræver åbenhed overfor andres holdninger og levemåder uden at opgive sine egne. Midt på broen kan man få øje på nuancer og dilemmaer i en ikke sort-hvid verden.
Dialogkaffe er en dialog mellem mennesker med uenigheder. Fokus er ikke at vinde en debat, men at udforske synspunkter uden fastlåste positioner. Det kræver at lytte uden at dømme, men stadig udtrykke sin uenighed. Målet er ikke enighed, men forståelse og kontakt – uden krav om, at den anden skal ændre holdning.
Grøn Dialogkaffe er et Brobygger-arrangement hvor uenige aktører mødes til en panelsamtale om forskellige klima- og naturdilemmaer med Özlem Cekic som moderator. Målet er ikke at aktørerne skal blive enig, men at de skal have en respektfuld dialog på trods af deres uenigheder. Arrangementerne indeholder også ekspertoplæg og musikalske indslag, samt øvelser for publikummet.
Hvordan taler vi sammen, når vi er dybt uenige om grønne spørgsmål? Og hvordan bliver vi bedre til at forstå hinanden – uden at gå på kompromis med det, vi selv mener? Vi har udviklet konkrete øvelser og opgaver, der træner dialog, refleksion og tolerance med udgangspunkt i aktuelle klima- og naturdilemmaer.
Klik ind på de enkelte øvelser og opgaver for at læse mere om læringsmål, indhold og hvordan du selv kan bruge dem.